Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fælles Træk af Folkecharakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af denne Selvfølelse i den Grad som den engelske;
man seer det bedst naar Engelskmanden i Udlandet
optræder mellem Fremmede; hans Titel som
Englænder melder ham «som en Fanfare». Det er
denne Selvstændighed, der er gaaet over i den
engelske Litteratur, som i afgjørende Øieblikke har
gjort dens Kunst til Charakterkunst, og den er
det, som i den Periode vi have for Øie gjør
Udslaget og iværksætter Omslaget i Europas litterære
Bevægelse. Der udfordredes en Englænder til som
Byron ene at stemme den Strøm, der flød ud fra
den hellige Alliance — en Englænder, først fordi
kun en engelsk Digter vilde have havt Charakter
dertil, dernæst fordi paa hin Tid kun Englands
Digtere besad det udprægede politiske Hang og
den skarpe politiske Sands, der altid har udmærket
denne den første, ja maaskee eneste parlamentariske
Nation. Der udfordredes fremdeles en Englænder
til med denne vilde Energi at kaste Handsken
til sit eget Folk. Kun i det nationalstolteste
Folk kunde der findes store Aander, som vare
stolte nok til at trodse Nationen. Denne
personlige Selvstændighed hos Folkets fremragende
Digteraander betinges ved en ægte engelsk
Eiendommelighed. Disse Digtere have saa godt som ingen
Theori, sjeldent nok en æsthetisk, aldrig nogen
philosophisk: medens f. Ex. Tydskerne Lessing,
Goethe og Schiller alle indlægge sig de
betydningsfuldeste Fortjenester af Videnskaben, er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
