Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fælles Træk af Folkecharakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blandt det engelske Digterfolk ikke en eneste
Videnskabsmand. Ja, hvad der er det mærkeligste,
disse Skribenter conferere ei engang med hinanden.
Goethe og Schiller brevvexle i det Uendelige om
de forskjellige Sujetters Natur og deres rette
Behandling, ja discutere tidt vidtløftigt nok
Nødvendigheden af en Strophe mere eller mindre; Heiberg
og hans Skole følge bestemte æsthetiske Principer,
hvorom de ere komne overens, og ere næsten lige
saa kritiske som productive, men Scott og Byron
og Moore, hvem dog et hjerteligt Venskab forener,
udføre hver for sig deres poetiske Værker
fuldstændigt isolerte, uden at give eller ønske et Vink,
et Raad, en Samtale med Broderdigteren angaaende
det paabegyndte Arbeide. Selv naar ganske
undtagelsesvis en Paavirkning finder Sted, som af
Wordsworth og især af Shelley paa Byron, da
foregaaer den saa at sige hemmeligt, fuldstændigt
ubevidst, og saaledes, at den af dens Gjenstand
enten ikke nævnes eller idetmindste ikke tilstaaes.
En amerikansk Forfatter har slaaende betegnet
denne Egenskab hos Racen, naar han siger: «Hver
af disse Øboere er selv en Ø.»
Jeg berørte den politiske Sands og Interesse.
Som der ikke er en blandt disse Digtere, der er
Videnskabsmand, saaledes er der næsten ikke en
iblandt dem, der ikke er Politiker. Den politiske
Tendens er en direkte Følge af den nationale
Realisme. Forskjellige Overbevisninger kunne skille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
