Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fælles Træk af Folkecharakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Digtere politisk, men de tage alle Parti,
Scott som Tory, Wordsworth som Royalist,
Southey og Coleridge først for saa imod den nye Tids
Frihedsprinciper, Moore for Irlænderne, Landor,
Byron og Shelley som Radicale for de Undertrykte
i alle Folk og for selve de undertrykte
Nationer. Maa man undtage en enkelt Digter som
Keats, der næsten kun dyrkede l’art pour l’art, da
maa man heller ikke glemme, at han døer 25 Aar
gammel. I denne Virkelighedsinteresse ligger, at
de rent litterære Spørgsmaal (Klassicisme eller
Romantik f. Ex.) aldrig i deres Livet uvedkommende
Abstracthed her kunne faae den overdrevne
Betydning, som der samtidigt tillægges rent
litterære Controverser i den tydske, den danske, ja
selv i den franske Litteratur. Kun er det
morsomt hos disse Digtere at see hvorledes
Englænderens Trang til praktisk Indgriben forener sig
med Poetens phantastiske Hang. Scott drev sin
Uvillie mod Revolutionen til rent Don-Quichoteri.
Han blev f. Ex. med en af sine Venner, en
Hertug, enig om, ifald Franskmændene skulde gjøre
Landgang i England, da at drage ud i Skovene
og leve der som Robin Hood og hans Mænd.
Omtrent paa samme Tid var det, at Southey og
Coleridge i Ungdommens første jakobinske Hede
forkyndte deres Bekjendte, at de vilde udvandre
til en ensom Egn i Amerika; Bredderne af
Susquehanna bleve valgte, fordi denne Flods Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
