Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fælles Træk af Folkecharakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løven leger med Kiddet, Mennesket dræber og
spiser intet Dyr, Fuglene flygte ikke mere for
Mennesket. Der gives ingen Rædsel mere.» Maa man
ikke herved mindes enkelte af den samtidige
franske Socialismes vildeste Utopier: Indførelsen af
Phalansterier vilde efter den af Fourier udkastede
Plan i den Grad indvirke paa den hele Jords
Økonomi, at tilsidst endog Naturforholdene vilde blive
radicalt forvandlede: en Nordlyskrone vilde,
befæstet ved Nordpolen, give Siberien Andalusiens
Varme, Mennesket vilde berøve Havet dets Salt
og til Gjengjæld give det en Limonadesmag, og
Havuhyrer vilde som Søheste lade sig spænde for
vore Skibe. Heldigvis gjorde Dampmaskinen kort
derefter dette Forspand overflødigt. Selv Byron,
den uden Spørgsmaal mest praktiske af disse
Digtere, er dog Digter ogsaa i sin Politik. Det er
neppe tvivlsomt, at Grækenlands Kongekrone har
lokket ham som hans Anstrængelsers Maal.
Det er da ei min Mening at ville tilsløre,
hvorlidet det fattes ogsaa engelske Digtere paa
Phantasteri i praktisk Retning. Der gaaer dog
ligefuldt et realistisk Træk gjennem deres Moral
og deres Livsbetragtning, som ikke findes saa
udpræget hos noget andet Folk. Der er flere Gran
af sund Menneskeforstand opløst i deres Poesi end
i andre Digteres. Dem alle udmærker en levende
Retfærdighedstrang. Wordsworth arver den fra
Milton, Byron og Shelley føle den saa primitivt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
