Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fælles Træk af Folkecharakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som kunde de gjøre den gjældende mod en Verden.
Den spiller ingen Rolle hverken hos Byrons store
tydske Forgjænger Goethe eller hos hans
rigtudrustede franske Efterfølger Musset. Ingen af disse
har nogensinde som han stævnet Fyrster og
Regjeringer for Retfærdighedens Domstol. Men hvad
der især er eiendommeligt engelsk, det er at denne
Retfærdighed, hvorom Englænderne drømme, ikke
som den, Schiller f. Ex. tilbeder, er en apriorisk
Idee, men et Barn af Nytten. Man vælge for
tydeligt at fornemme dette en saa luftig, saa
idealistisk Digter som Shelley og man vil se, at
hans Moral er en ligesaa udpræget Nyttephilosophi
som Benthams og Stuart Mills. Der forekommer
med Hensyn til dette Punkt en slaaende Passus
i et af hans Essays. Han siger i 2det Capitel
af «Speculations on Morals»: «Hvis Nogen
fremturer i at spørge, hvorfor han bør fremme
Menneskehedens Lykke, saa forlanger han en
mathematisk eller metaphysisk Grund for en moralsk
Handling. Absurditeten af denne Skepticisme er
mindre aabenbar, men ikke mindre virkelig end
den at fordre en moralsk Grund for en mathematisk
eller metaphysisk Kjendsgjerning.» I Theorien:
Den høieste Lykke for det størst mulige Antal og
i den dybe, praktiske Retfærdighedstrang, der er
dens psychologiske Ophav, ligger i Virkeligheden
Udgangspunktet for den engelske Poesies Radicalisme
under den store europæiske Reaction.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
