Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sat igjennem. Han, den almindelig hædrede og
ærede Reformator af Englands grusomme
Straffelovgivning (den samme, der er bleven saa bekjendt
som Prindsessen af Wales’ juridiske Støtte og som
Lady Byrons Sagfører), siger i sin Dagbog fra
1808: «Hvis Nogen ønsker at faae en adæquat
Idee om de ulykkelige Virkninger, som den franske
Revolution og de Rædsler, der fulgte den, have
afstedkommet i vort Land, saa lad ham blot
forsøge en eller anden legislativ Reform efter humane
og liberale Principer. Han vil da opdage, ikke
alene hvilken stupid Rædsel for Forandringer, men
hvilken grusom Aand der er faret i altfor mange
af hans Landsmænd.» Paa Romillys Forslag om
Ophævelse af den Lov fra Vilhelm d. 3dies Tid,
hvorefter Butikstyveri blev straffet med Hængning,
svarede Lord Ellenborough, kraftigt secunderet af
Lord Eldon, med Beklagelse af «at en moderne
Philosophi nu endog understod sig til at rokke ved
Aarhundreders vise Anordninger», og det var ikke
Regjeringen alene, det var Parlamentsmedlemmer
i Mængde, der vare som besatte af Bøddeltilbøieligheden.
Romilly fortæller selv, hvorledes en af
hans yngre Kolleger i Parlamentet besvarede
enhver Forestilling og Indsigelse med det stereotype
«I am for hanging all». Og dog skulde man
sandelig troe det i det 19de Aarhundrede var paa
Tide at gjøre Ende paa Hængelidenskaben i
England, der endnu vidnede kun altfor ufordelagtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
