Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den corsikanske Menneskeæder. Den fremtræder
lige stærkt i Wordsworth’s Sonetter, i Southey’s
Digte og i Walter Scotts famøse Napoleonsbiographi.
Napoleonskrigene indlede den store britiske
Reaction: Gjentagen Suspension af Habeas-Corpus-Akten,
Eduard d. 3dies gamle Høiforræderibestemmelse
skærpet, Forsamlings- og Petitionsret indskrænket,
Pressefriheden snart forvandlet til et
tomt Ord. Især i Skotland bleve grusomme Love
fra Fortiden fremsøgte og høit dannede Mænd
sendte som gemene Forbrydere til Australiens
Straffecolonier. Man vovede imod Republikanere
og Lighedsmænd i England at tale om Kronens
Uindskrænkethed, om Parlamenter og Juryer som
om underordnede Bi-Magter. Der dannedes et
altbeherskende Parti under Feltraabet: Konge og
Kirke!
Kongen selv var gal, Prindsregenten værre
end gal og Kirken forhyklet. Misvæxt,
Oversvømmelse, Hungersnød indtraf i 1816. Nagende
Hunger drev rundt i Landet den lavere Befolkning
planløs fra Hus og Hjem. Man finder Stemningen
udtalt i Shelley’s «Anarchiets Maske». I
Leicestershire ødelagde Arbeiderne i deres Fortvivlelse
Kniplingsvæverierne og sloge Væverstolene i
Stykker. Det er til deres Forsvar, at Byron holder
sin første, smukke Parlamentstale. Man seer af
Romillys Dagbøger, hvor umuligt det var for de
faa frisindede Mænd at faae den ringeste Reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
