Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og discuterede ham uden at forstaae ham, endsige
tilegne sig ham. Det var Coleridge, som gjennem
Schellings første Skrifter havde lært
Substansphilosophien at kjende, og som nu indviede sin
philosophisk ulærde Ven i den nyerhvervede Visdom.
Men Spinoza var i disse Samtaler kun Symbol
paa en mystisk Naturcultus; Jakob Bøhmes Navn
lød fredeligt sammen med hans. Det gjaldt her
ikke Videnskab, men Poesi, og var der under
disse lange Discussioner Tale om en Revolution,
saa var denne Revolution en rent litterær og
poetisk, med Hensyn til hvilken de to ensomt
Boendes Ideer ud fra forskjellige Udgangspunkter paa
en slaaende Maade stemte overens.
Hvad der i disse Samtaler fuldbyrdedes, det
var intet Andet og intet Ringere end det bevidste
litterære Brud med det 18de Aarhundredes Aand,
som samtidig foregaaer under forskjellige Former
over hele Europa.
Coleridge havde en prøvende Natur, hvis Afsky
for det franske klassiske Pudder var bleven
vakt allerede i Skolen, hvor en enkelt original
Lærer havde advaret sin opmærksomme Discipel
mod Harper, Luther og Lyrer i Stilen og fordret
dem erstattede med «Pen og Blæk», mod Muser,
Pegasus, Parnas og Hippokrene i Lyriken og
stemplet Sligt som Parykmaner og Conveniens.
Coleridge negtede da Pope og hans Efterfølgere
Digternavnet og svor ved Bowles’ Sonetter; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
