Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talte mod Pope, som Oehlenschlägers unge Venner
herhjemme lidt senere talte mod Baggesens Poesi.
Det germaniske Naturel i ham var en født Fjende
af Esprit, Epigram og Pointer; det forekom ham,
at den fra Frankrig stammende Skoles Fortrin
ikke vare af poetisk Art; de bestode efter hans
Mening i rigtig og skarp Iagttagelse af Mennesker
og Sæder i en kunstig og forfinet Samfundstilstand
og i den slebne Form, som disse Iagttagelser
modtog; denne Form var en Art Viddets Logik,
udfoldet i glatte og stærkt epigrammatiske Vers;
selv naar Sujettet var af en uvirkelig Natur,
henvendte Digteren sig til Intelligensen, ja selv i den
sammenhængende poetiske Fortælling var der sørget
for en Pointe ved hveranden Linies Udgang
og det Hele tog sig ud som «en Sorites af
Epigrammer». Man fandt efter Coleridge’s
Opfattelse med andre Ord her ikke poetiske Tanker,
men upoetiske overførte i et Sprog, man af
Vedtægt kaldte poetisk; i selve Undfangelsen af
Digtet var intet Phantastisk, ja det bristede tidt
Digteren saa stærkt paa Phantasi, at det afhang
af et stort eller lille Begyndelsesbogstav, om
Ordene skulde betragtes som Personificationer eller
som blotte Begreber; men medens Englands gamle
store Digtere som Spenser havde kunnet udtrykke
de mest phantastiske Indfald i det reneste og
simpleste Engelsk, kunde disse nyere ikke udtale
almindelige Trivialiteter uden i det besynderligst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
