Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det høie Fjeld, Bjerget og den dybe og skyggefulde
Skov, deres Farver og deres Former vare
mig dengang en Attraa, en Følelse og en
Kjærlighed, der ikke trængte til nogen ydre
Tiltrækning, som Tankerne over Skuet kunde føie dertil,
eller til nogen Interesse, som ikke laantes fra
Synet.
Lad det virke komisk, naar Wordsworth i
1820 underholder Moore om Byrons Plagiater fra
ham og fortæller, at hele tredie Sang af Childe
Harold er grundet paa hans Følelser og Stil, og
lad Lord Russell have Ret, naar han i den
Anledning tørt bemærker, at hvis Wordsworth var
Ophavsmand til Childe Harold, saa er det hans bedste
Værk, man begriber dog let, at det for Wordsworth
maatte staae som om Hovedstederne i hin
tredie Sang og de skjønne Steder om Ensomheden
i de tidligere Sange kun i antithetisk og kunstlet
Form indeholdt, hvad der hos ham var sagt
naturligt og simpelt [1]. Det er ikke vanskeligt at
see en indskrænket og overstraalet Aands saarede
Forfængelighed i disse Udbrud, men det bør ikke
glemmes, at Wordsworth virkelig først havde
anslaaet den Accord, som Byron med saa overlegent
Talent varierte, heller ikke at enkelte særligt
slaaende og levende Vers af Wordsworth øiensynligt
ere forblevne i Byrons Erindring. Hvo kan f. Ex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
