Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkalde en moraliserende Virkning. Men de faa
let henkastede Kvindefigurer, der ere sete med
samme rolige og dog forelskede Blik, hvormed
Wordsworth saae paa Træer og Fugle, ere Naturen
selv. De ere selve den engelske Kvindenatur, og
Ingen har truffet dens Lineamenter med sikrere
Haand end han. Man læse et af disse Smaadigte [1]
i min Prosa-Oversættelse:
«Hun var et Ideal af Ynde, da hun første
Gang straalede for mit Blik, et elskeligt Syn,
skabt til at smykke et enkelt Minut; hendes Øine
vare som svagt glimtende Stjerner, hendes lokkede
Haar var dunkeltlysende, og Alt hvad hun var og
bar syntes Ran fra Vaaren og det muntre Daggry:
en dandsende Form, et smilende Billede,
som man søgte, undredes over og fulgte.
Jeg saae hende paa nærmere Hold. En Aand
var hun, men ikke mindre en Kvinde, hendes
Bevægelser i Huset lette og sikre og hendes Fjed
jomfrueligt raske; et Aasyn, i hvilket søde
Erindringer og lige saa søde Løfter mødtes; en
Skabning, ikke for lys og god til Menneskenaturens
daglige Brød, til forbigaaende Sorger, uskyldig
List, Ros, Dadel, Elskov, Kys og Taarer og
Smil.
Og nu seer jeg med klart Blik den sande
Puls i dette Drivværk, et Væsen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
