Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud- og indaander Tanker, der lever paa Reisen fra Fødsel
til Død med fast Forstand, med rolig Villie, med
Udholdenhed, Forsorg, Behændighed og Kraft,
en fuldendt Kvinde, ædelt anlagt til at advare,
at vederkvæge og at herske, og dog endnu bestandigt
en Aand, og endnu bestandigt klar og lys
med noget af en Engels Lethed i sit Væsen.»
Hvis mit Øie ikke skuffes, da har man her
et ægte naturalistisk Ideal af den engelske
Kvindetype, og man kan berede Wordsworth en Triumph
ved at sammenligne denne Skildring med de kvindelige
Idealer, som Englands største Digtere i den
nærmest følgende Tid morede sig med at tegne.
Tag Shelleys Fremstilling af Blomsternes og
Insekternes ætheriske Beskytterinde i hans Digt
«Mimosen»! Billedet af den feagtige Skjønhed er
yndigt som Alt, hvad der kommer fra Shelleys
Pen; hendes Ømhed for Planterne, hendes rørende
Medlidenhed med alle de smaa stygge og foragtede
Dyr, «hvis Hensigt, skjøndt de gjorde Skade, var
uskyldig» giver hendes Alfevæsen menneskelige
Træk — men et Menneske er hun dog ikke, hun
saa lidt som Shelley’s «Feen fra Atlas» eller
Epipsychidion’s utydelige Heltinde. Shelley var som
Lærken, han har besunget, en Foragter af Jorden
(scorner of the ground). — Eller tag de
lidenskabelige østerlandske Heltinder i Byrons tidligste
poetiske Fortællinger, Medora, Gulnare, Kaled!
De naae ikke den skjønne Simpelhed her. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
