Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilkaar ikke angives, men om hvilken Wordsworth
selv til Coleridge sagde, at han havde tænkt sig
ham som en gammel pensioneret og fuldstændigt
forvrøvlet Skibscapitain) med en ekstatisk Rædsel,
som gjaldt det en Spøgelsehistorie, fortæller om
en stakkels afsindig Pige, der om Natten, klædt
i en høirød Kjole, sidder og jamrer sig under en
Tjørn. Og rent parodisk bliver denne Retning i
Wordsworth’s med saa stor Prætention Publicum
forelagte «Peter Bell», der uden Shelley’s Satire
af samme Navn visselig vilde være fuldstændig
glemt; her er det nemlig en raa og grusom Karls
Forfærdelse over den overnaturlige Standhaftighed,
hvormed et stakkels Æsel taaler de grueligste
Prygl hellere end at ville flytte sig fra Stedet,
der i Forening med en af Mørket ophidset Phantasi
frembringer Karlens moralske Omvendelse. Det viser
sig, at Æslets Udholdenhed havde sin Aarsag i,
at dets Herre var faldet i Vandet paa Stedet,
hvor det stod, og at det vilde henlede Opmærksomheden
herpaa. Æslets moralske Storhed staar
her i en glimrende Modsætning til Mandens
Æselsagtighed, og Wordsworth, som manglede al
komisk Sands, forsømmer ikke at fremhæve denne
Modsætning. Og dette er ingen Tilfældighed, men
et Charaktertræk. Den nye Skole følte med sit
Had til det Blændende og sin Kjærlighed til det
Simple og Jævne en virkelig Tiltrækning til
Æslerne, disse stædige, taalmodige og særligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>