Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
miskjendte Naturproducter, som stedse overstraaledes
af mindre nøisomme Dyr. Coleridge lod sig
endog i sit bekjendte Digt «Til et ungt Æsel,
da dets Moder blev tøiret i Nærheden af det»
henrive til det varme Udbrud: «Jeg hilser Dig
som min Broder» [1] og til det mere end
philanthropiske Ønske i et andet Liv at kunne skjænke
Æslet en Græsgang i en overjordisk Fredens og
Salighedens Dal — da skulde dets glade Brægen
klinge skjønnere i hans Øren end den sødeste
Musik. Det kan ikke undre, at Spottefuglen Byron
strax fik fat i hin Broderhilsen og gjorde sig
lystig over den i sin første Satire: «English bards
and scotch reviewers». For Coleridge var denne
extreme Naturalisme dog ikke naturlig, han var
selv den første til at gjøre sig lystig over sine
Extravagancer. Wordsworth derimod, som af
Naturen var anlagt paa Consequents og tilmed af en
stridbar Charakter, førte som Digter den rent
litterære Naturalisme ud i dens sidste og yderste
Consequentser.
Han valgte sig næsten gjennemgaaende Sujetter
af Landboernes og særligt af de lavere
Folkeklassers Liv, og det ikke for som det
forrige Aarhundredes Franskmænd selv poleret og
sleben at nyde det Uslebne som Contrast og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
