Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligegyldigt om han skriver i Prosa eller i Vers.
Og saaledes kommer da Wordsworth til sit
bekjendte og interessante Paradox, at der hverken
er eller kan være nogensomhelst væsenlig
Forskjel mellem Prosasprog og metrisk
Composition. Hvis han herved blot agtede at
nedlægge en Protest mod alle de kjedsommelige og
ynkelige Sprogforvridninger, hvortil Rimnød og
Mangel paa rytmisk Evne have drevet kun altfor
mange selv blandt fremragende Digtere, saa vilde
man af Hjertet applaudere. Jeg for min Del er
fuldkomment villig til at underskrive det Kapitel
i Théodore Banvilles Poetik [1], der har til
Overskrift: Licentia poetica og til Indhold: Der gives
ingen. Men Wordsworth vil have sin Sætning
ganske anderledes forstaaet. Han hævder at
Sproget ikke blot i store Partier af ethvert godt Digt
nødvendigvis i alle andre Henseender end den
metriske maa falde sammen med Prosa, men at det
endog ganske maa stemme overens med Prosastilen
i de mest interessante Partier af de aller
bedste Digte. Thi, siger Wordsworth, hvor sandt
og levende Digterens Sprog end er, saa levende
og saa sandt som Dens, der virkelig er i den
digtede Situation, kan det dog aldrig blive; med
andre Ord, det kan aldrig overgaae, kun i det
Høieste nærme sig til Virkelighedens prosaiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
