Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skylder «det skjønne og tantaliserende Brudstykke
Christabel», hvilket han som alle Tidens andre
Digtere havde lært at kjende i Manuscript, siden
Coleridge læste det høit i alle Selskaber hele 20
Aar igjennem, inden det saa Lyset som offentlig
Eiendom. Byron lærte Digtet at kjende paa
samme Maade som Scott. Og da han inden han
hørte det, i et af sine Digte (Beleiringen af
Corinth, Afsnit XIX) havde skrevet nogle
Verslinier, som frembøde Lighed med nogle Vers i
Christabel, benytter han senere Leiligheden til i en
Note at sige nogle Ord til dette «vilde og
mærkværdigt originale og skjønne Digts» Ære. At
dog ikke Alle delte disse Digteres og Wordsworths
end større Beundring, kan sees af Moores Levnet
og Breve. Baade han selv og Jeffrey tage stærke
Forbehold med Hensyn til Digtets Affectation.
(Se II, 101, IV, 48 af Moores «Memoirs».) For
os Danske, der gjennem Tieck og Schlegelerne og
senere især gjennem Ingemann ere bievne saa
grundigt indviede i hin poetiske Manérs
Mysterier, har Brudstykket umuligt en saa stor
Interesse. Den grændseløse Naivetet i Fortællemaaden,
og det hele forsætligt Barnlige i Anlægget og
Tonen er for os hvad Hvedebrød for Bagerbørn.
Digtets høieste Fortrin er, fraseet dets søde og
fulde Melodi, den eiendommelige Magi, hvormed
den onde Fees Væsen er givet, det eiendommeligt
Dæmoniske, der ingensinde tidligere i engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
