Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poesi var fremtraadt med en Virkekraft som her.
Det fortjener at erindres, at er end Digtets første
Del skrevet 1797, er ikke blot dets anden Del
forfattet, men uden Spørgsmaal ogsaa en Overarbeidelse
foretaget i Aaret 1800, det vil sige efter
at Coleridge paa en Reise sammen med Wordsworth
til Tydskland havde lært den moderne tydske
Poesi, dens middelalderlige Forudsætninger og
dens nyeste Tendentser at kjende. Hans andet
Capo d’opera, Balladen «Den gamle Sømand», der
er endnu mere søgt naiv i Dictionen og udstyret
som de middelalderlige Folkeballader, der kjøbes
enkeltvis i Smaagadernes Boder, med en prosaisk
Indholdsfortegnelse i Margenen, er blevet det mest
populære af Coleridge’s Digte, skjøndt det ved
sin Fremkomst blev angrebet med Bitterhed. Paa
en grændseløst affecteret Indledning (tre
Bryllupsgjæster glemme deres Bestemmelse over den gamle
Sømands Fortælling, saa veltalende er han — og
det paa Gaden, som Falstaff siger) følger en
gyselig Spøgelsehistorie paa et Dødningeskib, hvis
Rædsler alle afstedkommes derved, at en Sømand
er letsindig nok til at dræbe en Albatros, der
har søgt Tilflugt paa Skibet. Hele Mandskabet
paa ham alene nær straffes med Undergang for
denne Ugjæstfrihed. Da Digtet var ungt, discuterede,
som Swinburne fortæller, den engelske Kritik
meget levende det Spørgsmaal, om dets Moral (den,
at man ei bør skyde Albatrosser?) ikke var saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
