Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu hertil, at Coleridge selv skrev tre Sonetter for,
som han siger, at gjøre Nar af den nye Retnings
affecterede Simpelhed og klynkende Egoisme,
Sonetter, hvis svulstige Fraser udelukkende vare
tagne af hans egne Digte, saa lader det sig ikke
nægte, at han med en sjelden Aandsoverlegenhed
har stræbt at holde sig fri for hin Fortabthed og
Hildethed i en Doctrin, som var den tydske
Romantiks svageste Side.
Alligevel var det fra Tydskland, at hans
Aand fik sin kraftigste og væsenligste Næring.
Han var den første Englænder, der trængte ind i
den tydske Litteraturs af Fremmede endnu
ubetraadte Skove og det omtrent samtidigt med at
Mme de Staël brød de romanske Folkeslag Veien
derind. Paa samme Tid som han frembringer
sine nysnævnte berømteste Digte, begynder han at
studere Tydsk, og Schiller og Kant tiltrække ham
først. I 1798 foretager han saa med Wordsworth
en litterær Opdagelsesreise til Tydskland. I
Hamburg opsøge de to unge Mænd Patriarchen
Klopstock, der roste Bürger, men ellers talte koldt og
ilde om den yngre Skole i Litteraturen, og netop
om Coleridge’s Guder, om Kant og om Schiller,
hvis «Røvere» han erklærede ikke at kunne læse,
men som til Gjengjæld underholdt dem desmere
om «Messiaden» og sin Indignation over de slette
engelske Oversættelser af dette Digt. Coleridge
gav sig i Tydskland til at studere Gothisk, læste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
