Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taage og den hede, kobberfarvede Aftenhimmel
med sin blodige Sol, alle disse Elementer ere
Naturens, og de paa Havet Forslagnes hele Jammer,
Hungersnøden, den nagende Tørst, der bringer
dem til at suge Blodet ud af deres egen Arm, de
blege Ansigter, den frygtelige Dødsrallen, den
rædselsfulde Forraadnen, alle disse Elementer ere
Virkelighedens og skildrede med en Englænders
hele naturalistiske Kraft.
Meget engelsk er ogsaa det Træk, at Coleridge
selv paa det Fortræffeligste kunde see
Skyggesiderne ved en Produktion som hans berømte
Ballade. Den nationale Grundegenskab, Humoren,
stiller ham i denne Henseende mærkværdigt
aandsfrit. Man høre, hvad han selv har meddelt om sin
Selvkritik. En poetisk Dilettant udtrykte til en
af hans Venner det Ønske at blive indført hos
Digteren, men betænkte sig, da der øieblikkeligt
gaves ham Adgang dertil, af den Aarsag, at han
«maatte tilstaae, han var Forfatter til et forbistret
strengt Epigram over Den gamle Sømand, hvilket
han vidste havde foraarsaget Coleridge stor
Ærgrelse». Digteren forsikrede sin Ven, at hvis
Epigrammet var godt, vilde det kun forøge hans
Lyst til at gjøre Bekjendtskab med Forfatteren
og udbad sig det forelæst. Og da viste det sig
til hans ligesaa store Overraskelse som Morskab
at være et Par Spotterier, som han selv havde
skrevet og indrykket i Morning Post. Føier man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
