Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Søskolens Frihedsbegreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oden «France» som en Hymne til Friheden og
kræver her Skyer, Bølger og Skove til Vidne
paa, at han altid har elsket den, og Wordsworth,
der udtrykkeligt har tilegnet den to store Grupper
af sine Digte, betragter sig endog som dens givne
Talsmand. Efter en flygtig Læsning kunde man
antage disse Digtere for fuldt saa frihedselskende
som Moore eller Shelley eller Byron. Men selve
Ordet Frihed betyder i hines Mund noget Andet
end i disses. Man maa for at forstaae det
analysere det med de to simple Spørgsmaal: Frihed
— for hvad? Frihed — til hvad?
Frihed er disse conservative Digtere et
bestemt endeligt Gode, som England har og som
Europa mangler, Retten for et Land til at regjere
sig selv uden Enevoldshersker, fremfor Alt uden
nogen Enevoldshersker af en fremmed Stamme.
Det Land, der har dette Privilegium, er frit.
Ved Frihed forstaaes altsaa i denne Leir Frihed
for fremmed politisk Despoti: om Frihed til
Noget er saa at sige i den ikke Tale. Man kaste
et Blik henover Wordsworth’s Frihedssonetter
og see, hvad det er han besynger. Det er de
europæiske Folkeslags Kamp mod Napoleon, der
betegnes som en Art Antichristen. («Djævlen paa
sin Flammetrone» kalder Scott ham.)
Digteren sørger ved Spaniens, ved Schweiz’s
ved Venedigs, ved Tyrols Erobring af de
Franske. Han besynger den tapre Hofer, den brave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
