Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Søskolens Frihedsbegreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schill, den forvovne Toussaint L’ouverture, der
have vovet at byde Voldsmændene Spidsen, og
ikke mindre Gustav den 4de Adolf af Sverrig,
der med romantiskridderlig Evneløshed havde
tilkastet Napoleon Handsken og forkyndt sit
Sværmeri for en Bourbonistisk Restauration. Kort
efter skulde jo ogsaa Victor Hugo og Lamartine
som Legitimister besynge hans Søn Prinds Gustav
af Vasa. Fra Napoleon gaaer Hadet og Afskyen
over paa Frankrig. I en af Sonetterne (Inland
within a hollow vale I stood) fortæller
Wordsworth, hvorledes Canalen mellem England og
Frankrig et Øieblik havde forekommet ham smal som
en Indsø og Angest grebet ham for at England
kunde været landfast med hint fortabte Land; da
styrker den Tanke ham atter, hvor stor den
engelske Folkesjæl er, og hvor ringe den franske.
I en anden Sonet glæder han sig ved Tanken om
hvor betydelige Mænd og betydningsfulde Bøger
England har frembragt og studser ved at Frankrig
i Modsætning hertil ei har frembragt «et
eneste betydeligt Bind, ikke en eneste Mesteraand
... men har lige stor Mangel paa Bøger og paa
Mænd.»
Derfor vender han da atter og atter tilbage
til England; hans Sonetter ere een lang
Kjærlighedserklæring til dette Land, for hvilket han føler
«som en Elsker og et Barn», dette Land, som er
det eneste, paa hvilket nu «alle Jordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
