Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Søskolens Frihedsbegreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhaabninger hvile» [1]. Han følger i sine Digte sit Land
under dets Kampe, han lovsynger som Southey
enhver af dets Seire og hans Frihedssonetter
udmunde derfor ogsaa høist betegnende i den store
pompøse «Taksigelsesode» for Slaget ved Waterloo.
Vi spørge os nutildags, hvad det var for
en Art Frihed, Waterloo bragte; men vi forstaae
fuldt vel, at den Gruppe af Digtere, hvis Helte
vare selve Nationalheltene Pitt, Nelson og
Wellington, hvis Lovsange gjaldt den engelske
Forfatning i dens Egenskab af at være Friheden selv
og England som Mønsteret for alle Stater, vandt
en Popularitet hos Folkets store Flertal, som det
endnu den Dag idag ikke er lykkedes deres store
poetiske Modstandere at naae op til. For hine
var Folket et Ideal, som det var, disse stræbte at
tvinge deres Folk til at rette Blikket mod et ikke
naaet, ja end ikke erkjendt Ideal; hine smigrede
Folket og lønnedes med Laurbær, disse opdroge
og tugtede Folket og stødtes ud af dets Skjød.
Medens Æresposten som Poeta laureatus tilbødes
Scott og beklædtes saavel af Southey som af
Wordsworth, har det engelske Folk endnu den
Dag idag ikke aflagt et eneste offentligt
Vidnesbyrd om hvad det skylder Shelley og Byron [2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
