Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Søskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
borgerlige og spidsborgerlige Dyder, at den
tvertimod paa det Bedste forligtes med dem. Den
havde jo nu engang saa lidt med Livet at gjøre.
Til Gjengjæld forhindrede hans ærbare Philisteri
ham ingenlunde i at lade sin Phantasi foretage de
vildeste østerlandske Flugter.
Der var i Southeys første Periode, den
frisindede, øiensynligt noget Smukt og Varmt ved
hans Begavelse. Han havde Begeistring og han
havde Mod. Hans Epos «Joan of Arc» fra 1797
er et Digt, som fremgaaer af ligesaa inderlig en
Følelse for Frankrigs Heltinde som den Schiller
fem Aar senere lagde for Dagen i sit Drama
«Jomfruen fra Orleans». Som Schillers Digtning
er Southey’s et Modstykke til Voltaires Pucelle,
ja den decente engelske Poet forsikrer endog i
sin Fortale, at han aldrig «har gjort sig skyldig
i at kaste et Blik» i dette Digt. I «Joan of
Arc» er Southey endnu ikke Romantiker. Han
kaster nu og da sit Blik fremad lige til sin
Samtid. I tredie Sang forherliger han Madame
Roland som den heroiske Kvinde, der blev Martyr
for Fædrelandskjærligheden, i tiende Sang Lafayette,
hvis Navn «Friheden bestandig vil elske», og
selv i Fremstillingen af Jeanne’s Bedrifter er
ganske anderledes end hos Schiller enhver Appel
til det Magiske undgaaet. Paa et afgjørende
Sted i Digtet, hvor Jomfruen udspørges om sin
Tro, aflægger endog hun og gjennem hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
