Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Søskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digteren en saa ærlig Bekjendelse til Naturen, at
man tilfalde føler, hvorledes ogsaa for Southeys
Vedkommende den i Datidens engelske Poesi Alt
beherskende Naturalisme er den Grundvold,
hvorpaa han staaer.
Kvinde, siger en Præst til Jeanne d’Arc,
Du synes at lade haant om vor Kirkes hellige
Forskrifter, og hvis jeg ret forstod dine Ord,
siger Du, at Ensomheden og Naturen lærte dig
religiøse Følelser og at Messer og Syndsforladelse
og Brugen af Vievand nu ikke mere kjendes af
dig. Hvorledes kunde Naturen lære dig sand
Religion? Naturen kan lære at synde, men Præsten
alene kan lære Anger og byde St. Peter aabne
Himmelens Porte og udløse Sjælen af Skjærsilden ...
Pigen svarer: I den hellige Kirkes Fædre!
hvis en simpel Pige som jeg skulde fare vild paa
disse vanskelige Punkter, saa henfører ikke
Brøden til selvraadig Forstand, der sætter sin egen
Styrke over den himmelske Visdom. Sandt er
det, at jeg i lang Tid ikke har hørt Lyden af
den høittonende Messe eller ført det hellige Vand
til skjælvende Læber: dog Fuglen, som sendte
sin muntre Sang som en Hilsen til Solens
Morgenstraale syntes mig at kvidre en sødere Tak til
Himlen i sin vilde Lykkes Melodi end der nogensinde
klang gjennem de Kirkebuer, som Mennesker
have hvælvet; alligevel plukkede jeg aldrig
tankeløst de modne Klaser af Vinranken uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
