Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Søskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Folk og en Sagnverden som det gamle Persiens
og til i det engelske Sprog at gjenfremstille
Østens Natur i en Stil, der er som overstrøet med
Juveler og barbariske Ornamenter. Lalla Rookh
er intet Mesterværk og er meget for europæisk og
humant i Charakterer og Reflexioner, men
«Thalaba» er saare mat i Sammenligning med «Lalla
Rookh» og saa decent som en engelsk Præken.
Dette Digt, som i sin Tid nød en vis Navnkundighed,
lider under den skrigende Modsigelse mellem
Sceneriets brogede Flitter og Følelsernes
nøgterne Ærbarhed. Vi ere paa den ene Side i en
Verden, der ikke er mindre eventyrlig end tusind
og een Nats; men tillige i en Verden, hvor der
uafbrudt doceres Monotheisme og philanthropisk
Moral. Heltens Levnet ledes af det allerspecielleste
Forsyn. Skal han forlade sin Pleiefaders Hus
saa skeer der intet Ringere end at en Flok
syriske Græshopper, forfulgte af en Fugleskare,
sendes hen over Huset, en af Fuglene taber ud af
sit Næb en Græshoppe, der falder ned for Thalabas
Fødder, og paa dens Pande staaer med fine
Skrifttegn at læse: «Naar Solen bliver formørket
ved Dag, da reis, Du Søn af Hodeirah!» (3die
Sang, Strophe 32). Men paa samme Tid som
Digteren bruger et saa eventyrligt Maskineri kan
han ligesom i Joan of Arc ikke lade være at
sikre sin Læser mod Stedets og Tidens vildfarende
religiøse Meninger. Alle hans Hovedpersoner ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>