Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Søskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid, da Nationalhadet mod Frankrig var saa
levende, at forherlige Fjendens nationale Heltinde,
og Digtet er trods dets Tørhed saavel i Følelse
som i Farve et Værk, som gjør en ung Digter
Ære; men den Aand, der her bar hans Evner
oppe, skulde hurtigt forsvinde af hans Poesi.
Jo mere Ungdommens uegennyttige Begeistring
for Menneskehedens store Opgaver og
Drømme ebbede i hans Sjæl, des mere følte han
Trangen til at bøde paa denne Tørke ved at
befrugte den med en Strøm af rent udvortes
Romantik. Han var efterhaanden naaet til et vist
Herredømme over Sprogets Midler, formaaede at skrive
løst byggede, men melodiske og i al deres
Vaghed og Monotoni ret stemningsfulde Stropher. I
denne bløde og smidige Form udrystede han saa
al Arabiens Overtro og alle Orientens mest
phantastiske Drømme, og af Blandingen fremgik hans
to Hovedværker «Kehamas Forbandelse» og
«Thalaba, Ødelæggeren». Retningen mod Østerland er
en fælles romantisk, vi finde den samtidigt hos
Oehlenschläger, og da Bevægelsen naaer Frankrig
hos Hugo (Aly og Gulhyndi — Les orientales).
Men hvad der særligt maatte lokke de engelske
Digtere til Orienten var det farveløse protestantiske
Liv i Hjemmet med dets strenge og kolde
Decorum. Dog der udfordredes en Irlænder,
Thomas Moore, en Colorist med celtisk Blod i sine
Aarer til om saa blot tilnærmelsesvis at forstaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
