Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Søskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Nat. For at Alt paany kan faae et
østerlandsk Sving, tvinges Thalaba af det
arabiske Fatum til at dræbe en ung uskyldig Pige
ved Navn Laila. For at endelig Alt kan ende
tilgavns evangelisk, slutter han med i en pathetisk
Sørgetale at tilgive den Troldmand, der er Skyld
i alle hans Ulykker, den samme, hvem han hele
sit Liv igjennem har opsøgt for at hævne sin
Faders Drab og som endelig nu er ude af Stand til
at undflye ham. «Gamle Mand! jeg dræber Dig
ikke, sagde Thabala. Det Onde, Du har gjort
mig og mine, medfører selv dets egen bitreste
Straf.» O Thalaba! du taler som en Bog, men
som en af de Bøger, man lukker. Lad os lukke
den og kaste et Afskedsblik paa dens Forfatter.
Selv Thackeray, der overroser Southey som
Charakter, maa om hans Hovedværk tilstaae, at det
vel turde være muligt at i Kampen mellem
Thalaba og Tiden er det den sidste «Ødelægger», der
har beholdt Valpladsen. Jeg gad vide hvor mange
nulevende Engelskmænd, der have læst dette Digt.
For Efterslægten er og bliver Southeys Navn kun
bekjendt ved hans hysteriske Udfald mod Byron
og dennes guddommelige Contrahug. Vi have
Southeys «Domsvision» at takke for Byrons og for
den sidstes Skyld tilgive vi ham gjerne baade
Kehama og Thalaba. Og dog — hvor meget
tomt Phantasteri disse Digte end indeholde: til
Naturbeskrivelserne strækker dette sig ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
