Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Søskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han — selv en Digter — hidsede den dannede
Pøbel mod en anden og saa uendeligt større Digter
med den perfide Anklage for Immoralitet og
Irreligiøsitet, det er en Forbrydelse, som Historien
ikke tilgiver og som den straffer ved kun at
opbevare Southeys Navn i en Note til Byrons
Virksomhed. Da «Don Juan» kom ud, skrev Southey:
«Jeg er ikke blind for, at Publikum er særligt
intolerant mod litterære Reformforsøg ... Men
jeg vilde ønske, at den litterære Intolerance
fremgik af en sundere Dømmekraft og angik Værkets
Moralitet hellere end dets Composition, Aanden
snarere end Formen. Jeg vilde ønske, at den var
rettet mod de monstrøse Blandinger af Rædsler
og Bespottelser, af Usædelighed og Ugudelighed,
hvoraf engelsk Poesi i vore Dage er bleven
besmittet. I mere end 50 Aar har engelsk
Litteratur udmærket sig ved sin moralske Renhed,
Virkning af og atter Aarsag til en Forbedring af
Folkets Sæder. En Fader kunde uden nogen Fare
have givet sine Børn enhver nyudkommen Bog i
Hænde, hvis den ikke paa Titelbladet bar et
eller andet synligt Tegn paa, at den var bestemt
til Forsyning af utugtige Huse. Det gjaldt kun
om, at Værket bar en hæderlig Forlæggers Navn
eller blev sendt fra en hæderlig Boghandler.
Dette var i Særdeleshed Tilfældet med Poesien.
Det er ikke længer saaledes, og ve den, fra hvem
Forargelsen kommer! Jo større Forargerens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
