Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Søskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Billede fra Østen, adført paa Grundlag af engelsk
Iagttagelsesaand.
Der er blevet aflagt varmere Vidnesbyrd til
Fordel for Robert Southeys Charakter af hans
Samtidige og Venner end ret let om nogen anden
Mand af et saa tvivlsomt politisk og literært
Renommée. Han var for Wordsworth en paalidelig
Ven, for Coleridge den bedste og mest trofaste
Støtte og hvad der ikke falder mindst tungt i
Vægtskaalen Walter Savage Landor hædrede ham trods
sit stikmodsatte politiske Standpunkt med et
Venskab, der først sluktes ved Døden og som har sat sig
talrige Mindesmærker i Landors «Imaginary
Conversations.» Da Emerson 15de Mai 1833 har spist
til Middag hos Landor skriver han: «Jeg spiste
med Landor — han pinte mig med Southey —
men hvem er Southey?» Man seer, at Landor
har stræbt at gjøre Proselyter for sin Ven. Endelig
har Thackeray, hvor han søger om Typen for
en engelsk Gentleman, ikke betænkt sig paa at
nævne den fattige, flittige og hjælpsomme Robert
Southey som Mønsteret paa en saadan.
Men intet Vidnesbyrd til Fordel for hans
personlige Charakter vil kunne redde hans
litterære. Den er stemplet af hans Lovsange over
Englands Kongehus, og af hans Denunciation af
Byron. At han som Søskolens øvrige Medlemmer
stillede sig koldt og fjendtligt til dette nye og
hensynsløse litterære Phænomen, var naturligt. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>