Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstiller dem fuldkomment upersonligt. Naar
Byron derimod skizzerer sine første forbryderiske Helte,
da vil han fremfor Alt vække Interesse for dem.
Allerede deres Aasyn fremkalder Opmærksomhed
og Deltagelse hos Enhver, der seer dem, og
bibringer Forestillingen om Stolthed, Skyld, Had og
Trods; de slaae intet Øieblik i deres Liv som
Marmion Øinene ned for en Anklager; de leve som
hin Sagnets Skorpion: trindt om Flammer og
forinden Død. Uden at finde Trøst i Himlen eller
paa Jorden trækker deres Hjerte sig sammen i
Stolthed og i Kval, indtil det ophører at banke.
Var Marmion end en haardhjertet og selvkjærlig
Ridder, saa er hans sidste Tanke og sidste Ord
dog «England», han er knyttet til et større Hele
end sit eget egoistiske Liv. Anderledes Byrons
tidligste Helte: de leve fuldstændigt i deres eget
Indre, der udgjør ligesom en helt tillukket
Verden for sig selv, og Digteren har sørget for
glimtvis at lade Publikum ane en lignende mørk og
afsluttet Verden i hans egen Sjæl. Hans
Individualitet skimtes bag den digtede; man føler bag
Værket et Hjerte, som har lidt, og som søger en
Lindring i halve Tilstaaelser og dunkle Udbrud;
Fremstillingen er med eet Ord i aller fuldeste
Forstand personlig, og dermed er en Revolution i
den engelske Digtemaade indtraadt.
I Scotts rent episk formede Digt var det ikke
Hovedpersonen, men Begivenhederne, som især gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
