Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilhængere til sine Embeder. «Naar En vil gaae
med et Par Pund Krudt i Lommen, sagde Scott,
og jeg er godmodig nok til ikke derfor at
fordrive ham fra mit Hus, saa behøver jeg dog vel
ikke at give ham Plads ved Ilden.» Han vedligeholdt
hele sit Liv disse Anskuelser; thi endnu faa
Aar før sin Død sagde han en Dag til sin
Svigersøn: «Jeg holder Papisteriet for saa lav og
forfærdelig en Overtro, at jeg neppe vilde have
givet mit Samtykke til Ophævelsen af de pinlige
Straffe, der til 1780 vare i Brug. Men nu, da
man har taget den babyloniske Dame Plasteret fra
Munden, veed jeg ikke, hvorfor man gjør saa
mange Ophævelser med Hensyn til at give hende
Sæde i Parlamentet.» Man begriber, at den
engelske Almenhed trængte til Digtere som Moore,
som Byron og Shelley, naar man hører en Mand
af Scotts Aandsadel og Dannelse udtale sig med
en saa skammelig og grusom Bornerthed.
I 1810 udkom «Jomfruen fra Søen». Det
var det største succés, Digteren endnu havde
opnaaet. Den herlige Skov- og Fjeldfriskhed, der
gjennemstrømmer dette smukke Værk, dets milde
Varme, dets sande Følelse, der ingensteds stiger
til stormende Lidenskabelighed, det hele
Naturbillede, der ikke som hos Wordsworth forstyrres
af Fattighussympathier og Prækeri, virkede
betagende paa Læseverdenen. Digtets Popularitet var
saa stor, at Postbefordringsindtægterne paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
