Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begyndt i 1806 udkom Marmion i 1808, og
da Scott Aaret efter anden Gang kom til London,
fik han der en Modtagelse, som vilde have
fordreiet Hovedet paa enhver Anden. Han spillede
sin Løverolle med en Godmodighed og et Humeur,
som ikke hyppigt findes hos den, der i en
Verdensby er Øieblikkets Helt. Det siges, at han
engang, da han havde underholdt et helt Selskab med
sine Fortællinger og Indfald, og sent paa Natten
efter Gjæsternes Bortgang var bleven alene med nogle
fortrolige Venner, med spillende Lune brød ud i
dette Citat af Shakespeare: «I veed, jeg er kun
Snedker Snug og ingen Løve vild», og saa beskeden
var og blev han, at han, da Talen faldt paa
Burns, heftigt sagde, at han ei fortjente at
nævnes paa samme Dag som Burns.
Men var Scott tam og mild som Løve, saa
var han des mere gram som Tory. Hans Reise
til London havde særlig til Øiemed at skaffe
Medarbeidere til Quarterly Review; den skulde
redigeres i strengt conservativ Aand, og det var
især Spørgsmaalet om Katkolikernes Emancipation,
der satte Scott i Bevægelse. Hans Tankegang
var den, at naar en religiøs Sekt efter sit Væsen
var nøie forbundet med en udenlandsk Magts
politiske Bestræbelser, og underkastet den aandelige
Indflydelse af et Præsteskab, der i Kløgt og
Virkekraft ikke havde sin Lige, saa kunde man ei
fortænke Staten i, at den ikke vilde kalde dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
