Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halvovernaturlige, det Sentimentale og Salvelsesfnlde? Scott seer
paa Naturen og de gamle Sæder med en Jægersmands Øie,
Wordsworth med en Moralists. Wordsworth’s
tunglastede Fragtskib bevæger sig langsomt,
dvæler og dræver paa Veien, Scotts Digterbaad
løber tor fulde Seil kun efterladende lette Bobler
i Læserens Phantasi, men som der i Digtets 3die
Sang staaer om Baaden — den lob saa hurtigt, at
da den nærmede sig den modsatte Bred, «var endnu
ingen af de Bobler bristet, som den havde dannet i
hele sit Kjølvands Længde; de vuggede sig endnu
alle paa Bølgefladen.» Man vil let forstaae, at Scotts
Poesier med deres Forkjærlighed for de ridderlige
Dyder, for Dristigheden og Modet selv hos
oprørske Clanhøvdinge, Sørøvere, Zigeunere,
Smuglere o. s. v., kort sagt med alle de Sympathier,
der danne Overgangen til Byrons Forkjærlighed
for det Forvovne og Vilde, havde en Side, fra
hvilken de vare Søskolens moralske og christelige
Digtere høiligt imod. Jeg har med Hensyn hertil
fundet et høist charakteristisk Sted hos Coleridge [1],
hvor han beskylder Scott for at arbeide «den
fordærvede Attraa efter Pirringsmidler ihænde ved
at fremstille den Lastefulde og Infame sympathetisk,
saa snart den Djævel blot er forvoven,» og
slutter med disse høist gnavne Ord: «Ikke tyve
Linier af Scott ville naae til Eftertiden, de staae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>