- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
183

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Blik for det enkelte moderne Menneskes
Sjæleliv ikke var dybt, og- som overfor den
moderne individualistiske Tid var paa mange Maader
bundet og hildet ved nationale, monarchiske og
religiøse Fordomme, besad i Kraft af sin mægtige
Naturalisme, saasnart han stod overfor Menneskene
som Clan, som Folk, som Stamme eller
Race det skarpeste Opdagerblik for Natursubstansen
i dem. Han, som var vant til i sin Tanke
at tumle med Modsætningen mellem Skotter og
Engelskmænd, fandt let og som ved en pludselig
Inspiration Betydningen af Racemodsætningen
mellem Angelsaxer og Normanner, og hans
Skildringer have derved en ligesaa stor Betydning for
Folkepsychologien som Byrons have det for den
Enkeltes Psychologi.

Men hertil kommer disse Bøgers store Fortrin
som Skildringer af alle de borgerlige Samfundslag
i udprægede og typiske Repræsentanter.
Medens man i det forrige Aarhundredes Romaner
(Fielding’s f. Ex.) tumler fra een Værtshusscene
til en anden, aabenbarer det borgerlige Liv sig hos
Scott i hele sin troskyldige Bredde. Og Værdien
heraf forøges endnu ved den realistiske Energi,
hvormed Individet er malt. Englænderne have altid sat
Pris paa den Evne hos Digteren, at kunne skildre
med haandgribelige og øiensynlige Enkeltheder, saa
at Skikkelsen tegner sig for Læserens Øie. Deres
drøie, sunde Forstand glæder sig ved det kraftigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free