Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anskuelige Udtryk. De ønske helst det poetiske
Billede udført med saa kraftige Farver, at man seer
det for sig, som var det et Vaaben, malet paa et
Skilt. Denne Forkjærlighed kom Scott som
Romanforfatter imøde. Man tilgav ham gjerne hans
Beskrivelsers og hans Samtalers græsselige Bredde,
fordi den tydelige Anskuelse derigjennem indvandtes,
enten ved Addering af Træk efter Træk eller
ved uendelig Gjentagelse af de samme Charaktertræk.
Er hans Fremgangsmaade trættende, saa
er han dog ligefuldt en af de største
Charaktertegnere, som har levet. En Kvindeskikkelse som
Diana Vernon i «Rob Roy» eller som Jeanie
Deans i «Fængslet fra Edinburgh», en historisk
Personlighed som Ludvig den 11te i «Quentin
Durward» staaer paa Høiden af hvad
Romandigtningen har naaet.
Men der var fra først af en stor Mislighed
ved disse Romaners Frembringelsesmaade, en
Mislighed, som i den følgende Tid gik i Arv til en
hel Klasse af talentfulde Romanforfattere: det
ukunstneriske Hurtigskriveri, der med kolossale Honorarer
for Øie drev Digtningen fabrikmæssigt som en
Industri. Allerede i Aaret 1809 var Scott traadt i
Forbindelse med Forlæggerfirmaet Ballantyne, der
trykte og udgav Quarterly Review for ham; som
Romanforfatter gik han formeligt i Compagni med
sin Bogtrykker og Forlægger, et Firma, som
desværre var langt mere entreprenant end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
