- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
203

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatteren, at han «gjorde bedre i at vende tilbage til
sine Apothekerkrukker» og man erindrede ham
om, at «en forsulten Apotheker dog er bedre end
en forsulten Poet.» Braadden stak og smertede
visselig dybt, hvor roligt den unge Digter end i
Breve udtaler sig om den forsmædelige Adfærd,
der var vist ham. Det er høist usandsynligt, at
den Tradition, der strax dannede sig mellem Keats
Bekjendte, om den nedbrydende Virkning, som
disse Artikler havde paa hans Helbredstilstand,
skulde, som det nu altid paastaaes, savne al
Grund. Dræbt af en Artikel, som det hedder i
Byrons Don Juan, blev Keats visselig ikke, og
hans Udtalelser godtgjøre i ethvert Fald tilfulde,
hvor dyb en Foragt han nærede for de nævnte
Udgydelser imod hans Kunst og Person; men
hans Ærgjerrighed var heftig, hans Sind
modtageligt for Indtryk og hans Legeme havde Dødens
Spire i sig; intet Under da om hadske Anfald
udenfra rystede en Organisme, der indenfra blev
bestormet af tærende Lidenskab og tærende Sygdom.

Keats fødtes i October 1795, mistede 9 Aar
gammel sin Fader, sattes af sin Moder i en god
Skole og mistede hende til sin ubeskrivelige Sorg
endnu som Dreng. Hans Udseende svarede til det
Indtryk man nu faaer af hans Poesi. Medens den
ætheriske og kvindelige Shelley havde en slank,
fin og smalskuldret Skikkelse og en skinger Røst,
havde den ægte jordiske og tungfodede Keats til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free