- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
206

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skjøndt det er med samme Følelse som skulde jeg
marchere mod et Batteri.» Ombord paa Skibet
skriver han med Hensyn til sin Kjærlighed: «Hvis
mit Legem kunde komme sig af sig selv, vilde
denne Sag forhindre det; selve den Ting, jeg mest
ønskede at leve for, vil blive en Hovedanledning
til min Død ... Jeg ønsker mig Døden hver Dag
og Nat for at blive befriet fra disse Lidelser og
ønsker saa atter Døden bort, da Døden vilde
tilintetgjøre selve disse Lidelser, som ere bedre end
Intet. Land og Hav, Svaghed og Tæring ere
store Adskillere, men Døden er den store
Adskiller for bestandig ... Jeg tænker sjældent paa min
Broder og Søster i Amerika ; men Tanken om at
skulde forlade Miss ** er skrækkelig fremfor alt
Andet; en Følelse af Mørke kommer over mig ved
den; jeg seer uafladeligt hendes uafladeligt
forsvindende Aasyn.» Og i et andet Brev skriver han:
«Overbevisningen om at jeg ikke mere skal
gjensee hende vil dræbe mig. Min kjære Brown, jeg
skulde have havt hende, mens jeg var rask, og
jeg var ikke bleven syg. Jeg kan ei udholde at
døe — jeg kan ei udholde at forlade hende. O
Gud, Gud, Gud! Alt hvad jeg har i mine
Kufferter, som erindrer mig om hende, gaaer
igjennem mig som et Spyd. Det Silkefoder, hun
syede i min Reisehue, brænder mit Hoved. Min
Indbildningskraft er gyseligt levende med Hensyn
til hende — jeg seer hende — jeg hører hende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free