Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der er Intet i Verden, som har tilstrækkelig
Interesse for mig til at adsprede mig fra Tanken
om hende endog blot et Øieblik ... Jeg kan ikke
sige et Ord om Neapel; jeg føler mig ikke i
ringeste Maade berørt af de tusind nye Ting rundt
omkring mig. Jeg frygter for at skrive til hende.
Men det vilde være mig kjært, om hun vidste,
jeg ikke har glemt hende. O Brown! jeg har
glødende Kul i mit Bryst. Det overrasker mig, at
det menneskelige Hjerte er istand til at udholde
og bære saa megen Elendighed. Blev jeg født
for at ende saaledes?»
Paa den sidste Dag i November 1820 skrev
han sit sidste Brev. En kyndig Læge, en
fortrolig Ungdomsven af Keats, Dr. Clark bevarede
hans Liv endnu Vinteren over. I Neapel havde
han modtaget et hjerteligt Brev fra Shelley, der
indbød ham til at komme til Pisa, hvor han
skulde modtage enhver Art Pleie og Hjælp. Han
modtog ikke Tilbudet. Efter nogle Ugers
kvalfulde Lidelser kom en Tilstand af Resignation
og Ro med Hvile og Søvn. Han ønskede at et
Brev fra hans Elskede, som han ikke vovede at
læse, sammen med en Pung og et Brev fra hans
Søster skulde lægges i hans Kiste og bestemte, at
paa hans Grav de Ord skulde skrives:
Her ligger En hvis Navn blev skrevet i Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
