Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han var ikke af dem. Analysere vi Keats’s
Eiendommelighed, finde vi som alt berørt
Grundlaget for den i den alsidige Sandselighed. Læs i
Oden til Nattergalen denne Strophe:
O havde jeg en Drik Vin, der var kjølnet
lange Aar igjennem i en dyb Hule under Jorden,
og som smagte af Blomster og Grønt, af Dands
og provencalske Sange og solbrændt Lystighed!
o havde jeg et Bæger fuldt af det varme Syden,
af den sande, den blussende Hippokrene, med
Perlebobler vinkende paa Randen og purpurplettet Mund,
saa at jeg kunde drikke og tabe Verden af Syne
og forsvinde som Du i Skovenes Skygger!
Og sammenlign hermed disse Linier af
Endymion:
Smag disse saftige Pærer, som den alvorsfulde
Vertumnus har sendt mig ... her er Fløde,
dyb og rig under sin sneglimtende Flade, sødere
end den som Amalthea afskummede for Jupiter
som Dreng, og her hvile uformørkede af nogensomhelst
Berøring et Bundt af duftende Blommer,
rede til at smelte mellem Gummerne paa et Barn.
Til den forfinede og rige Smagssands svarer
Lugte- og Følesandsens ideale Finhed. I Isabella,
et Digt, der efter Boccacio behandler samme
Sujet som H. C. Andersens Eventyr «Rosen-Alfen»,
staaer der paa det Sted, hvor den unge Pige
griber sin Elskedes afhuggede Hoved:
Og hun viklede det ind i sit Silkeskjærf, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
