Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hede slaaer os imøde, brogede Blomster og
saftdryppende Frugter møde vort Øie og slanke
Palmer, gjennem hvis Grene ingen ublid Vind
formaaer at suse, bevæge svagt nikkende deres lange
brede Vifter. Han har skrevet en Sang til
Efteraaret, som er typisk for hans Naturbeskrivelse.
Han viser, hvorledes det sammensværger sig med
den modnende Sol om at signe og betynge
Vinrankerne, der løbe hen under Straataget, om at
bøie de mosgroede Æbletræers Grene under
Æblernes Vægt, om at fylde alle Frugter med Saft helt
ud til Skallen, om at faae Græskarret til at svulme
og om at udfylde Hasselnødden med søde Kjærner,
og saa skildrer han med Mesterhaand Efteraaret
som Person.
«Hvo har ei ofte seet Dig midt i dit
Forraadskammer! Stundom kan den, der søger dig
udenfor Huset, finde dig siddende sorgløs paa en
Kornlades Gulv med Haaret blidt løftet af den
Vind, der renser Kornet for Avnerne, eller sundt
sovende ved en halvtafmeiet Fure, søvndysset af
Valmueblomsternes Duft, medens din Segl endnu en
kort Stund sparer den nærmeste Række Ax og
under dens sammenfylkede Blomster en Frist.»
Det er Keats umuligt at nævne Navnet paa
noget Begreb eller nogen Tanke uden at han strax
fremstiller dem i legemlig eller plastisk Form.
Hans talrige Allegorier have et Liv og en Ild,
som vare de udførte i Sten af det 16de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
