Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var ikke for meget sagt af Byron, som
tilforn havde været saa streng mod Keats, at
Digtet Hyperion «virkelig syntes inspireret af
Titanerne og var sublimt som Æschylos.» Man har
ogsaa nu tilstrækkelige Prøver paa Digterynglingens
Phantasikraft; hvor søde hans Melodier end
ere [1], saa er det dog ved den, han staaer som
engelsk Digter. Han danner med sin Poesies
rent kunstneriske Charakter Overgangen fra de
conservative til de fremskridtselskende Poeter, men
dog med et tydeligt Hang til Fremskridtet, et
Hang, hvorpaa hans sværmeriske Venskab for
Examiners radicale Redacteur Leigh Hunt er et
talende Symptom. Han følte hvad han skrev, naar
han i Forbitrelsen over det Liverpool-Castlereaghske
Regimente i sit Digt «Til Haabet» udbrød: «O
lad mig see vort Land bevare sin Sjæl, sin
Stolthed, sin Frihed, og ikke Frihedens Skygge» og
Navnene Wilhelm Tell, William Wallace og
fremfor alle Kosciusko forekomme atter og atter nævnte
med høieste Beundring i hans Vers. Hvad han
havde udviklet sig til, ifald han havde naaet
Mandsalder, lader sig ikke sige. Da han skrev
Shed no tear! o shed no tear!
The flower will bloom another year
Weep no more! weep no more!
Young buds sleep in the roots white core. o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
