Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sangen som lyder fra Nattens søde Fugl ... Han
er nu en Del af den Elskeliglied, som han engang
meddelte en Tiltrækning mere. Han har nu sin
Del i den plastiske Kraft, hvormed den store Aand
driver nye Skarer af Væsener ind i den Form,
de skulle bære ...
«Alle de, som kun vandt et ufærdigt Ry
reiste sig fra deres himmelske Troner, da han
kom, den blege Chatterton reiste sig, fra hvem
Præget af hans ædle Dødskamp end ikke var
veget, og Sidney reiste sig, som han fægtede og
faldt, som han levede og elskede, ophøiet i sin
Mildhed, en Aand uden Plet ... og mange flere:
Du er bleven en af vore, raabte de, det var
paa Dig at hin kongeløse Klode ventede, der saa
længe har kredset blind i sin uopnaaede Majestæt,
ene, taus, midt i en Himmel, fuld af Sang.
Indtag din bevingede Trone, du Aftenstjerne blandt
vor Skare» [1]!
Der gives neppe i Poesiens Historie et
Sidestykke til denne Elegi. Den er Skikkelsens
umiddelbare Forklarelse efter Døden, og en poetisk
Forklarelse af rent naturalistisk og rent
humanistisk Art. For Shelley laa Keats’s sande
Apotheose i disse Ord: Han er bleven Et med
Naturen (He is made one with Nature).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
