Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som den store Twalmly, Opfinder af de sluseformige
Strygejern ... Det vilde være en glædelig
Tilvæxt i min Lykke, om Thomas Moore havde
en Landeiendom to Mile fra mig. — Vi tog
sammen i Theatret, og da Huset heldigvis havde et
godt Publicum, modtog det Thomas Moore med
Henrykkelse. Jeg kunde have omfavnet dem, thi
de betalte min Gjæld for den smukke Modtagelse,
jeg fandt i Irland.»
Med disse hjertelige og humoristiske Ord har
Skotlands store Digter draget Parallelen mellem
sig og Irlands nationale Digter. Ligheden
mellem deres Stilling som anerkjendte og beundrede
Organer for de to til England knyttede, afhængige
Riger lader Forskjellen imellem dem træde
skarpere frem. Den beroer allerførst paa Forskjellen
imellem Skotlands og Irlands Situation overfor
den herskende Stamme. Skotlands Stilling var
underordnet; men den var lovlig ordnet og Skotter
havde Sæde i det engelske Parlament. Irlænderne
derimod, som dels ved en langt dybere Raceforskjel,
dels for Flertallets Vedkommende ved en
langt betydeligere religiøs Uensartethed adskilte
sig fra deres engelske Herrer, vare sex hundrede
Aar igjennem blevne beherskede af en Regjering,
over hvilken de ikke havde mere Control end
Hinduerne eller Singaleserne over deres. Landets
protestantiske Parlament residerede i det katholske
Irland som en fjendtlig Besætning i et erobret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
