Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Land. Det var en Bande Dictatorer, der regjerede
i en fremmed Magts Navn med fuld Frihed
til at undertrykke, men som selv øieblikkeligt
bleve vundne ved Bestikkelse eller undertrykte ved
Voldshandlinger, ifald de gjorde det fjerneste
Forsøg paa Opposition. Den irske Protestant var i
Virkeligheden ikke bedre stillet end sin katholske
Landsmand, han kunde kun kjøbe sine Herrers
Gunst for Opofrelsen af sit Lands Interesser og
nød kun det ene sørgelige Privilegium at være
paa een Gang Slave og Tyran.
Den engelske Race har havt den Lykke, at
saavel dens Dyder som dens Feil have sikret den
Overlegenhed i Kampen for politisk Selvstændighed
og Magt; dens Egoisme og dens Hovmod ere
næsten komne den ligesaa stærkt tilgode som dens
ædruelige Kløgt og dens Handlekraft. Den irske
Stamme derimod synes omtrent paa samme Maade
som den polske baade ved sine Dyder og Laster
at være fordømt til politisk Afhængighed. Uden at
glemme, at den overvundne Races Charakter altid
bagvaskes i Seierherrens Skildringer tør man
paastaae, at Irlændernes Lethed, Livlighed, Ynde og
Ild, deres urolige Heroisme, deres ustadige
Ridderlighed, det frihedselskende og i visse Tilfælde
oprørske Instinct, der hos dem forenes med
Forkjærlighed for Kongemagtens Pragt og Pomp ere
et slet Grundlag for et roligt og uafhængigt
Statsliv. De mangle den moderne Tids borgerlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>