- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
227

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og selve Racen har et østerlandsk Præg.
«Irlænderne, siger Byron etsteds i Anledning af
Moore, rose sig af deres orientalske Oprindelse og
virkeligt taler deres Indbildningskrafts Vildhed,
Ømhed og levende Farver, deres Mænds ildfulde
og exalterede Sindelag, deres unge Pigers Skjønhed
og asiatiske Ynde til Gunst for denne Mening.»
Det er let at forstaae, hvilket Bytte en
Folkestamme med disse Grundtræk maatte afgive for et
seigt og grusomt engelsk Tyranni, og et hurtigt
Blik ud over Irlands Historie under Thomas
Moores Opvæxt er nødvendigt for at forstaae, at
denne mildtanlagte og bløde Digteraand bliver den
første, som fører Englands i Naturbeskuelsen
hvilende Digtning over i Frihedsideernes Leir og
giver den politiske Poesi Signalet. Han fødtes i
Mai 1779 og det er i de første Ynglingeaar, han
oplever de Rædsler, som følge. Fra det Tidspunkt
af, da den engelske Regjering ved Lord
Camden’s Udnævnelse til Vicekonge af Irland
(1795) antydede sin Opgivelse af den humanere
Politik fra 1782, antog det over hele Landet
udbredte patriotiske Selskab «De forenede
Irlændere» (United Irishmen), som hidtil havde søgt
Irlands lovlige Emancipation ved lovlige Midler,
en ny Charakter, man satte sig Irlands Løsrivelse
fra England som Maal og drømte om Oprettelsen
af en irsk Republik. Selve den irske Befolkning
var jo imidlertid splittet i hinanden fjendske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free