Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyder, og de, som de besidde, høre Fortiden til:
deres Religiøsitet staaer paa Randen af den
blindeste Overtro, deres Trofasthed bestaaer som deres
Brødres i Bretagne i en rent feudal Troskab mod
Landets gamle Aristokrati, og deres glimrende
Mod er af udisciplineret og opbrusende Natur.
Endelig har den langvarige Undertrykkelse sat sit
Stempel paa deres Sjæle. De mangle Selvtillid,
forfalde let til Forstillelse og ikke mindre let til
Dorskhed; de ere altfor uforsigtige før Faren og
altfor let skræmmede i det Øieblik den kommer;
de forstaae ikke at bruge Friheden, naar den i
korte Tidsrum undes dem, fordi man kun ved lang
Praxis lærer at benytte den med Fasthed. Der
gives uerfarne Folkeslag som uerfarne Individer.
Irlænderne have en Side, fra hvilken de ere
beslægtede med Franskmændene, for hvem de altid
havde næret en levende Sympathi, en anden seet
fra hvilken de minde om Polakkerne, og en tredie,
fra hvilken de synes orientalske. Blandt de sidste
af Moores Irske Melodier findes et Digt «The
Parallel», der besvarer et Skrift mod Irlænderne,
der vilde bevise, at de oprindeligt vare Jøder,
med at drage Parallelen mellem Irlændernes
Skjæbne og det jødiske Folks.
Like thee doth our nation lie conquer’d and broken
And fall’n from her head is the once royal crown;
In her streets, in her halls, Desolation hath spoken
And „while it is day yet, her sun hath gone down.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
