Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var Manden fra 1782, den Mand, der havde
gjort Irlænderne til et Folk, der som sit Folks
døende Samvittighed steg op fra Graven for at
nedlægge den sidste Protest til Fordel for dets
Uafhængighed. Han sluttede sin Tale med de
Ord, at han, om han laa døende paa Jorden, vilde
bruge sit sidste Aandedræt til Indsigelse mod et
Forslag som det forelagte, og da Skatkammerkantsleren
Corry vovede at besvare disse Ord med
en Beskyldning for Landsforræderi, svarte Grattan
med en Udfordring, som faa Dage efter fulgtes
af en Pistol-Duel, i hvilken Corry til sin Lykke
blev saaret i Armen; havde han seiret, var han
sikkert bleven revet i Stykker af Befolkningen.
Men selv Grattan kunde Intet udrette mod de
Vaaben, Regjeringen havde anvendt. Den
Veltalenhed, hvis Glands og Fasthed Moore har
sammenlignet med Ædelstenens og som Byron har
tillagt ikke blot alle de Fortrin, Demosthenes
besad, men ogsaa dem, der fattedes ham, fandt intet
Echo [1]. Den Dag Unionen blev vedtaget, vare
An eloquence rich, wheresoever its wave
Wander’d free and triumphant, with thoughts, that shone through,
As clear as the brooks stone of lustre, and gave
With the flash of the gem its solidity too.
Moore: Shall the harp then be silent.
Ever glorious Grattan! the best of the good!
So simple in heart, so sublime in the rest!
With all whieh Demosthenes wanted endued,
And his rival and victor in all he possess’d.
Byron: The irish avatar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
