Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kraft og Ild i Thomas Moore’s henrivende «Irske
Melodier.»
Den sjeldne irske Digter, der kom til Verden
samme Aar som Oehlenschläger, var Søn af
en lille Vinhandler i Dublin, havde en brav Fader,
en kjærlig og dygtig Moder (ivrig Katholikinde),
og tilbragte en lykkelig Barndom i sin Families
Skjød. Han var fra den tidligste Barndom af en
ualmindelig begavet og særligt talentfuld Dreng.
Han reciterede, spillede Komedie, skrev Vers og
sang med en udmærket smuk Stemme, som han
bevarede hele sit Liv igjennem. Læser man hans
egen Skildring af sine Drengeaar, føler man
overalt, hvor tidligt hans eiendommelige Digternaturel,
som er Improvisatorens og den egentlige, den
syngende Lyrikers, bryder igjennem. Han besad den
samme Gave, der udgjør Bellmans Storhed, Gaven
til i sin Production at sammensmelte Sang og
Musik til et Hele og i Forening dermed
Skuespillerens og Sangerens Evne til at gribe ved
Foredraget. Han var lille, betydeligt under
Middelhøide med brune Krøller om Hovedet, og da han
var Barn, har han lignet en lille Cupido. Hans
Pande var stor og straalende, saa interessant, at
den maatte sætte en Phrenolog i Henrykkelse.
Hans Øine var mørke og smukke, af den Art,
siger Leigh Hunt, som man tænker sig vilde tage
sig ud under en Krands af Vinløv, hans Mund var
fin og munter med Smilehuller, hans Næse lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
