Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i høi Grad rost af sin Fader og Moder, skjøndt
begge betragtede det som «meget forvovent», da
næste Dag Edward Hudson, den eneste i
Hemmeligheden indviede af Moores Venner, under et
Morgenbesøg med et meget sigende Blik
henkastede til Moore: «Naa saae Du —?» —
«Brevet var af Dig, Tom» raabte Moderen, og man
forstaaer, at nye Bønner om Forsigtighed fulgte
paa Tilstaaelsen.
«Et Par Dage efter hændte det, siger Moore,
paa en af de lange Spadsereture ud i Landet, som
Emmet og jeg pleiede at foretage sammen, at vor
Samtale kom til at dreie sig om Brevet, og jeg
gav ham at forstaae, det var af mig. Da tilstod
han mig med den næsten kvindelige Blidhed han
besad og som saa ofte findes hos saadanne
determinerede Aander, at han under Læsningen af
Brevet, hvor meget han end havde billiget dets
Indhold, ikke kunde andet end beklage, at den
offentlige Opmærksomhed saaledes var bleven hendraget
paa Universitetets Politik, hvad jo kun, hvis
Autoriteterne bleve aarvaagne, kunde hindre
Udbredelsen af hvad vi begge betragtede som «den
gode Aand», der nu i al Stilhed brød sig Vei.
Hvor drengeagtig jeg end dengang endnu var,
kunde jeg dog ikke lade være at blive slaaet af
det mandige Syn, jeg bemærkede, at han havde
paa, hvad Mænd burde gjøre under saadanne
Omstændigheder og til saadanne Tider, nemlig ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
