Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tale eller skrive om deres Hensigter, men handle.
Han havde aldrig tidligere, saavidt jeg husker, i
Samtale med mig sigtet til Existentsen af det
hemmelige Selskab «United Irishmen», heller ikke
gjorde han mig nu eller nogensinde siden noget
Forslag om at gaae ind deri, en Hensyntagen,
som jeg for en stor Del tillægger hans Kjendskab
til den omhyggelige Ængstelighed, hvormed man
vaagede over mig hjemme ... Han var helt
igjennem en ædel Skabning og saa rig paa
Indbildningskraft og Hjertets Ømhed som paa mandig
Forvovenhed.»
Det er tydeligt nok, at Robert Emmet med
al sin hjertelige Velvillie mod Moore godt har
følt, at han ikke var af det Malm, hvoraf en
Mand maa være gjort, der skal sætte sin
Fremtid og sit Liv paa Spil i en Revolution. Men
han holdt af den unge Digter og søgte ham ofte;
han har sikkert mærket, hvilken sjelden Klangbund
hans Ideer og Drømmerier fandt i den Harpe,
Thomas Moore bar i sin Sjæl. Han pleiede at
sidde ved Moores Pianoforte, medens denne
spillede Melodierne i Buntings irske Samling, og
Moore bevarede endnu som gammel Erindringen
om, hvorledes Robert Emmet en Dag, da han
spillede Melodien «Let Erin remember the day»
med Lidenskab udraabte; «O gid jeg stod i
Spidsen for tyve tusind Mand, der marcherede
efter den Melodi!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
